Hvordan kan "fangernes dilemma" forklare menneskers moral?
Fangernes dilemma er et af de mest anvendte tankeeksperimenter i den såkaldte spilteori. Få en introduktion til spilteorien og øvelsen og bliv inspireret til at undervise i emnet
Der er begået en forbrydelse, og to mistænkte er blevet anholdt af politiet.
De to personer befinder sig i hver deres rum, og de kan derfor ikke kommunikere med hinanden. Politiet har ikke beviser nok til at dømme dem for den grove forbrydelse, men de kan hver få en halvårlig straf for en mindre forbrydelse.
Politiet giver hver mistænkte følgende muligheder: De kan vælge at forråde den anden eller holde mund. Hvis begge holder mund, får de hvert et halvt års fængsel, hvis den ene forråder den anden og den anden holder mund, slipper forræderen fri og den anden får ti års fængsel, og hvis begge forråder hinanden, får de hver fem års fængsel. Spørgsmålet er så nu: Skal de mistænkte forråde den anden, eller skal de holde mund?
Læs også: Hvad er pligtetik?
Dette tankeksperiment kan angribes fra forskellige vinkler og hver beslutning afhænger af tillid til den andens beslutning. Har man tillid til at den ene ikke forråder, kan man enten optimere sit eget resultat ved at forråde vedkommende og siden gå fri. Uanset, hvad den anden fange gør, får man selv den korteste straf, hvis man forråder den anden.
Fangernes dilemma er ofte blevet opstillet i et såkaldt ”udbyttematrix” for at give et billede af situationen. Et udbyttematrix er en model for et spil med to spillere, deres strategiske muligheder og deres potentielle udbytte af situationen. I dette udbyttematrix er hver spillers handlinger vist i hhv. den horisontale og vertikale akse. I dette matrix kan man se, hvordan udfaldet er afhængigt af hinandens beslutninger. Her er spillerens point vist ved, hvor mange år de hver får i fængsel. Udgangspunktet er nul og de kan altså miste et halvt år, fem år, ti år eller være på nul. Det kan opstilles således:
Fangernes dilemma som politisk metafor
Spillet er altså en beskrivelse af en situation, hvor to aktører er afhængige af hinanden. Dette billede kan også bruges som et billedsprog for moralske, strategiske og politiske virkeligheder. Politisk kan man for eksempel se Den Kolde Krigs våbenkapløb som et eksempel på fangernes dilemma. Sovjetunionen og Vesten så hver især rollen som de to fanger, der handler ud fra frygt for, hvad modstanderen vil gøre. Den kolde Krig var et våbenkapløb, der blev løbet, fordi begge parter frygtede, at modstanderen skulle komme foran.
Man kan sige, at det havde været bedst, hvis begge parter havde opgivet at udvide kapløbet.
Et andet politisk eksempel på ”fangernes dilemma” er klimaaftaler og CO2-kvoter. Hvert land har incitamenter til at undsige sig forpligtelser på klimaområdet, fordi forpligtelserne ofte gør dem mindre konkurrencedygtige. At få de andre lande til at varetage byrden betyder ydermere, at de gør sig mindre konkurrencedygtige sammenlignet med én selv. Det siger sig selv, at hvis samtlige lande følger den strategi, vil konsekvenserne være negative for klimaet og for alle parter. Fangernes dilemma bliver ofte brugt som forståelsesrammen for, hvorfor det har været så svært at etablere en fælles global klimaaftale.
I den ideelle verden ville alle parter stræbe mod et fælles bedste og tage hver en del af opgaven, men de økonomiske og konkurrencemæssige udfordringer forhindrer ofte det ideal i at blive opfyldt.
Arbejde med fangernes dilemma
Øvelse 1: Opdel holdet i grupper, hvor f.eks. 2-4 personer deles om rollen som hver fange og sammen skal løse problemet. Her må de naturligvis ikke kommunikere med ”den anden fange”-gruppen.
Efterfølgende skal I i fælleskab diskutere holdenes overvejelser og baggrunde for at handle som de gjorde. En anden måde at arbejde med fangernes dilemma er som filosofisk etik i praksis. Her kunne man inddele holdet i tre grupper, der arbejder med dilemmaet ud fra
1) Nytteetisk perspektiv. Her ville man hævde, at den rigtige handling er den, der sikrer størst mulig nytte for flest mennesker.
2) Pligtetisk perspektiv. Her bedømmer man den rigtige handling uafhængigt af konsekvenserne. At det fx er forkert at lyve ligegyldigt udfaldet.
3) Sindelagsetisk perspektiv. At den rette handling er bedømt på sindelaget. Det vil sige hensigten med ens handling.
Efterfølgende skal I diskutere de udfordringer og problemer, der er forbundet med de forskellige moralfilosofiske tilgange. Læs også religion.dk's artikler om de moralfilosofiske retninger her.
Pligtetik
Nytteetik
Sindelagsetik